Af Michael Benkjer - Cheftræner HSUF Senior
5. december 2010
En lille julehilsen fra den gamle og nye cheftræner
I disse dage daler sneen blidt fra himlen og dækker vores meget optalte baner i en flot hvid dragt. Julen nærmer sig meget hastige skridt, og et nyt år banker ligeledes på... Denne tid betyder hygge, samvær med familien, dejlige og våde frokoster osv. Det gør det med garanti også for vores senior spillere, og det skal være dem vel undt. For snart står en ny fodboldsæson for døren og det er ikke bare en hvilken som helst sæson vi går i møde!! Det bliver en sæson hvor seniorfodbolden for alvor skal stå sin prøve.
Er der basis for seniorfodbold i Hammelev? Kan vi stadig løfte tre hold i seniorafdelingen? Eller er vi bare nået dertil hvor vi siger tak for denne gang, vi ses måske, eller måske ikke igen!!!
Fodboldudvalget, det nye trænerteam og mange spillere er ikke i tvivl: VI VIL bevare seniorfodbolden i Hammelev. Men viljen blandt nogle få gør det ikke alene, der kræver i høj grad at mange fødder løfter i flok hvis vi skal ha´ vores målsætning til at lykkes. Og hvad er målsætningen så?? Jo, det er ganske simpelt og kan siges med et ord: KLUBFØLELSE.
Vi skal tilbage, eller i min verden frem til det punkt hvor de der spiller fodbold i Hammelev SUF, møder op til træning, kamp, klubfester osv. fordi man føler for det. Der har igennem flere sæsoner været for mange der bare kom for at spille lidt bold og ikke andet. Og det har derfor ofte været nogle få af tordenskjolds soldater der har løftet de ekstra opgaver der er i en lille landsbyklub. Dette kan vi ikke basere en klub på? Selvfølgelig skal der være plads til at sige fra til diverse sociale arrangementer og det er naturligvis ikke meningen at vi skal sidde på skødet af hinanden fem dage i ugen, nej det handler meget mere om, at man til træning og kamp møder op for at være en del af et fællesskab, og at alle lige gir et nap med hvis der skal dømmes ungdomskampe og lign. Dette kan vi basere en klub på!!!!
Når sæsonen 2011 sparkes i gang, lørdag den 5. februar bliver det med et trænerteam der er nyt på nogle pladser, og alle med en kæmpe lyst til at gøre sæsonen til den bedste i mange år.
Undertegnede tager en sæson mere som træner for Serie 4, hvor Finn Borchert atter er på plads som holdleder, hvilket var en af mine to forudsætninger for at fortsætte, for Finn er uundværlig for holdet.
Den anden forudsætning var at Serie 5 træneren skulle være på plads og jeg må sige at det er lidt af et team der står klar til sæsonstarten. Rene (nisse) Marcussen og John (john-john) Petersen danner trænerteam på Serie 5, og de er begge toptunet og klar til atter at få samlet folk omkring vores andethold. De arbejde allerede på højtryk for at få nogle af de tidligere spillere i gang igen, ligesom der vil blive gjort en ekstra indsats for at få vores nyseniorer integreret på en god måde.
På sidelinjen hos Oldboys står også en ny (gammel) mand klar, nemlig Henrik Møller, så her kan der heller ikke være tvivl om at der bliver styr på tingene.
ALTSÅ må jeg sige, at der ikke kommer til at være mangel på engagement på træner og holdleder siden, så derfor håber vi alle på at gamle og nye spillere VIL fodbolden i Hammelev.
SÅ til slut vil jeg bare videregive mine store forventninger til den kommende sæson, og håber at se rigtig mange til vores hyggeopstart hvor der vil være lidt info, fodboldstævne og en lille fest...
GOD JUL og et rigtig godt nytår til hele HAMMELEV SUF - Fodbold
Michael Benkjer
Cheftræner HSUF Senior