De 10 forældre bud
1. Mød op til træning og kamp - dit barn ønsker det.
2. Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen - ikke bare til din datter eller søn.
3. Giv opmuntring i både med- og modgang - giv ikke uberettiget kritik, men positiv og vejledende kritik.
4. Respekter trænerens brug af spillerne - forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen.
5. Se på dommeren som en vejleder - kritiser ikke hans/hendes afgørelser.
6. Giv opfordringer til dit barn om at deltage - pres ikke.
7. Spørg om kampen var spændende og sjov - ikke kun om resultatet.
8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr - overdriv ikke.
9. Vis respekt for arbejdet i klubben - bak op om initiativer til årlige forældremøder, hvor I kan afklare ambitioner og holdninger. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv, end lyst og engagement.
10. Tænk på, at dit barn spiller fodbold - ikke dig!