810

Udvidet 7m kunstgræs bane i Hammelev!Udskriv side

En ny anderledes bane bliver til...

Haderslev kommune godkendte i efteråret 2011 en ansøgning fra HSUF om oprettelse af en 7m kunstgræs fodboldbane, og arbejdet begyndte herefter ved området ud for den nye skolebygning.
Et super tiltag til glæde for alle, ikke mindst børn/unge i HSUF og i Hammelev skole.

HSUF støttede projektet med 600.000 kr., og blev dermed medejer af den nye 7m bane, der har målene 63 x 50 meter. Alle medlemmer i HSUF Fodbold + børn/unge på Hammelev skole + evt. lejere vil derfor få optimale betingelser - ikke mindst i vinterperioden, hvor der nu kan spilles fodbold helårligt.

Arkæologerne fra Haderslev museum startede udgravningen (normal procedure), og derefter startede oprettelsen af den nye kunstgræsbane, som blev placeret umiddelbart ud for det nye skolebyggeri (den gamle træningsbane).

I slutningen af september 2011 kom eksperterne fra Polytan, og kunstgræsset blev lagt ultimo september 2011.
Desværre var der diverse forsinkelser undervejs, bl.a. med tilladelserne til at anlægge lysmaster.
Disse blev etableret medio januar 2012, og dermed kunne den længe ventede ibrugtagning gennemføres.

Hammelev SUF Fodbold har ventet med længsel gennem hele processen, men det har bestemt været ventetiden værd! STOR TAK til Haderslev Kommune og alle andre involverede for arbejdet med den nye bane!
 
Her følger billeder fra hele processen...


  
Arkæologerne fra Haderslev museum startede på udgravningen i uge 27, 2011

 

   
Så kom kunstgræsset ultimo september 2011

   
Hegnet blev påbegyndt i løbet af oktober 2011...

 

    
Medio Januar 2012
Selve banen er klar, men udenomsarealet er ikke klar til ibrugtagning...
Lysmasterne etableres...

 
Søndag 15. januar var der et U-11 stævne på banen om formiddagen

  
Sidst i januar blev de 6 lysmaster etableret, og banerne kan nu også vedligeholdes vha. ekstern hjælp!
Senior Serie 4+6 havde opstart tirsdag den 7. februar på en dejlig bane i minusgrader!


U-10/11 startede træning udendørs omkring vinterferien - koldt, men dejligt!



Officiel indvielse af kunstgræsbanen 27-04-2012
Mange mennesker + masser af hygge til officiel indvielse af HSUF kunstgræsbanen!

Fredag den 27. april havde Hammelev SUF Fodbold inviteret alle interesserede til officiel åbning af foreningens kunstgræsbane, som har været flittigt brugt siden januar - åbningen blev en meget hyggelig eftermiddag med masser af konkurrencer + hygge turnering for både børn og voksne - læs mere her...

Tovholder John Petersen + de mange frivillige hjælpere havde organsieret masser af konkurrencer for både de yngste og de voksne, og dagen blev afsluttet med hyggelig gadeturnering.

Ram målet for de helt yngste :)


Straffekonkurrence for de forskellige årgange :)








7m turnering med 8 hold




Barcelona Nisserne sikrede sig sejren efter dramatisk straffesparkskonkurrence



Tovholder John P. havde masser af præmier med...


Frivillige hjælpere :)


TAK TIL ALLE FRIVILLIGE + FREMMØDTE
FOR EN SUPER EFTERMIDDAG!